Til dig, der er ung voksen, der overvejer at få en mentor

Er du en ung voksen, som kunne bruge en erfaren voksen at sparre med i et fortroligt rum om uddannelse, job eller andre valg i livet? Så kan en mentor gennem Netværksvennerne måske være noget for dig

🌱 Hvad er en mentor hos Netværksvennerne?

En mentor fra Netværksvennerne er en frivillig voksen med lang uddannelses- og erhvervserfaring, som gerne vil:

  • sparre med dig om din uddannelse og begyndende arbejdsliv
  • dele ud af sin erfaring, sin viden og sit netværk
  • dele fortrolige tanker, bekymringer og drømme og fortælle om egne fejltrin og succeser og vej videre fra svære situationer
  • stille spørgsmål, lytte og være med til at afklare din retning

Netværksvennerne har erfaring fra bl.a. ledelse, uddannelse, civilsamfund, fonde og erhvervsliv.

🌱Hvordan fungerer det at have en mentor?

Hvis du tænker, at det kan være noget for dig at få din egen fortrolige mentor, vil du blive matchet med en erfaren voksen, som passer med din profil.

I aftaler selv, hvor ofte I vil mødes. Typisk mødes I en gang om måneden. Det kan være over en længere periode eller få gange – det bestemmer I selv. Ligesom I bestemmer, hvad der er vigtigt at tale om.

🌱Hvem kan få en mentor? 

Du skal være fyldt 18 år. De fleste af vores mentees er i tyverne, og nogle er over 30. Måske er du studerende, måske er du i gang med dit første job. Fælles for vores mentees er, at de ikke har et stort voksennetværk at trække på, når det handler om uddannelse og job. Du behøver ikke vide, hvad du vil, for at få en mentor. Det vigtigste er, at du har lyst til at tale med nogen om dine valg. Indtil videre kan vi tilbyde det til dig, der kan mødes i København og omegn, hvor de fleste af vores mentorer er.

🌱Hvordan får du en mentor?

Hvis du tror, at en mentor kan være noget for dig, så send følgende info til: kontakt@netvaerksvennerne.dk

  1. Navn og alder
  2. Mail og mobilnummer
  3. Hvor kan du mødes geografisk (kun Storkøbenhavn pt.)
  4. Nuværende situation (uddannelse / beskæftigelse / jobsøgende / tænkepause)
  5. Hvad vil du gerne have sparring til (uddannelse, job, netværk, motivation, struktur, tro på dig selv)
  6. Hvor har du hørt om Netværksvennerne?

💚Vil du vide mere?

Så læs mere på www.netvaerksvennerne.dk

PDF fil til print af denne side

Tilbage til forsiden: Netværksvennerne